Modul 8 · Inde i modellen
Hvad har den læst?
Eleverne sorterer fem bidder tekst og forudsiger, hvilket forkert svar en AI vil give – fordi den har læst den slags.
Det laver eleverne
Fem bidder af den slags tekst, en sprogmodel er trænet på – et leksikon, et forum, en webshop, en licens og en side kode – skal sorteres i «Modellen lærte dansk af den» og «Modellen lærte at tage fejl af den».
Bagefter skriver gruppen et spørgsmål, som de tror, modellen svarer forkert på, netop fordi den har læst sådan noget. De skriver det forkerte svar ned, før de spørger, og markerer så, om modellen svarede forkert.
Det lærer de
En model lærer både sproget og fejlene af den samme tekst.
De tre spørgsmål
Modulet slutter med tre spørgsmål om det, gruppen lige har gjort. Svarene og gruppens gemte forsøg er afleveringen.
- Hvilken bid tekst gættede I ville give et forkert svar?
- Gjorde den?
- Hvad skulle modellen have læst i stedet?
Siden slutter med linjen «Det her er afleveringen. Læreren læser den — ikke modellen.»
Spørgsmål og svar
Er der ét rigtigt svar?
Nej, og siden siger det selv – «Der er ikke ét rigtigt svar pr. bid — modellen lærte begge dele af det meste.» Diskussionen er pointen.
Hvad hvis modellen skriver noget grimt?
Tryk på Stop alt. Så kan klassen ikke skrive til modellen, og alle agenter stopper, hvor de er. Elevernes skærme siger selv: «Læreren har stoppet klassen et øjeblik.»
Hvor meget skal jeg forberede?
Fem minutter: Log ind, tjek, at klassen står på det rigtige modul, og print en plakat pr. bord.
Kan jeg bruge det i mit fag?
Det har vi ikke koblet endnu. Vi kobler kun et modul til et fag, når en lærer har prøvet det.
Vil du prøve modulet med din klasse?
Vi har ikke en fast pris endnu. Book et møde, så finder vi sammen ud af, hvad der passer til jeres skole.
Du kan også skrive til kontakt@whistlesafe.dk eller ringe på +45 31 70 77 73.
Formularen kræver JavaScript. Skriv i stedet til os på kontakt@whistlesafe.dk, eller åbn dit mailprogram.
Sendt
Tak for din besked. Vi har fået den og svarer dig på den e-mailadresse, du skrev.