Whistleblowerloven
Whistleblowerloven: krav til whistleblowerordningen, kort og praktisk.
Whistleblowerloven gennemfører EU's whistleblowerdirektiv (lovens fodnote 1). Har I 50 ansatte eller flere, skal I have en intern whistleblowerordning. Her er, hvad loven kræver af jer, med paragrafferne.
Kort fortalt
- Arbejdsgivere med 50 ansatte eller flere skal have en intern whistleblowerordning (§ 9, stk. 1). Hvidvaskloven kræver en ordning af de grupper, § 35 nævner, allerede med flere end 5 ansatte (hvidvaskloven § 35, stk. 3). Fra 10. juli 2027 skal alle, der er omfattet af hvidvaskreglerne, have interne indberetningskanaler uanset antal ansatte; undtaget er kun en fysisk person og en juridisk person, hvis aktiviteter udføres af én fysisk person alene (forordning (EU) 2024/1624, artikel 14, stk. 2 og 3, og artikel 90).
- Ordningen skal bekræfte en indberetning inden for 7 dage og give feedback senest 3 måneder efter bekræftelsen (§ 12, stk. 2).
- Ordningen skal have en kanal, en upartisk modtager, fortrolighed, information til medarbejderne og skriftlig dokumentation (§§ 10–13 og 16).
- Den, der indberetter, må ikke udsættes for repressalier (§ 8), og identiteten skal holdes fortrolig (§ 12, stk. 1).
- En ekstern leverandør må tage imod indberetningerne, men ansvaret er stadig jeres (§ 11, stk. 2; Justitsministeriets vejledning, pkt. 3.6).
Videre herfra
Hvem skal have en ordning?
Alle arbejdsgivere med 50 ansatte eller flere, private som offentlige (§ 9, stk. 1). Arbejdspladsen er den juridiske enhed med sit eget CVR-nummer, så i en koncern tæller hvert selskab for sig (Justitsministeriets vejledning, pkt. 3.1).
- Private arbejdsgivere med 250 ansatte eller flere og offentlige arbejdsgivere med 50 eller flere har skullet have en ordning siden 17. december 2021 (§ 31, stk. 1).
- Private arbejdsgivere med 50–249 ansatte har skullet have en siden 17. december 2023 (§ 31, stk. 2).
Sådan tæller I de ansatte
Alle ansatte tæller, uanset hvor mange timer de arbejder: fuldtid, deltid, tidsbegrænsede ansættelser og vikarer, I selv har ansat. Vikarer fra et vikarbureau tæller hos bureauet. Det er gennemsnittet af de fire seneste kvartaler, der afgør det, og I må bruge tallet i CVR-registret (Justitsministeriets vejledning, pkt. 3.4).
Færre end 50 ansatte
Så kræver whistleblowerloven ikke en ordning, men I må gerne have en. Andre love kan kræve en ordning af mindre virksomheder, fx lov om finansiel virksomhed (Justitsministeriets vejledning, pkt. 3.3) og hvidvaskloven.
Hvidvaskloven kræver i dag en ordning af de virksomheder, § 35 nævner, fx revisorer, eksterne bogholdere, advokater, ejendomsmæglere og spiludbydere, når de har flere end 5 ansatte (hvidvaskloven § 35, stk. 1 og 3). Fra 10. juli 2027 skal alle, der er omfattet af hvidvaskreglerne, have interne indberetningskanaler uanset antal ansatte; undtaget er kun en fysisk person og en juridisk person, hvis aktiviteter udføres af én fysisk person alene (forordning (EU) 2024/1624, artikel 14, stk. 2 og 3, og artikel 90).
Hvidvask og whistleblowerordning: hvad ændrer sig 10. juli 2027?
Lovkrav til ordningen: tjekliste
Har I 50 ansatte eller flere, skal jeres ordning leve op til de syv krav herunder. Gå listen igennem, uanset om ordningen er en e-mailadresse, et system eller en advokat.
- En kanal. Man kan indberette skriftligt, mundtligt eller begge dele. Kan man indberette mundtligt, kan man også få et fysisk møde inden for en rimelig frist, hvis man beder om det (§ 10).
- En upartisk modtager. I har udpeget en upartisk person eller afdeling, der tager imod indberetningerne, har kontakten med den, der indberetter, følger op og giver feedback (§ 11, stk. 1).
- Fortrolighed. Identiteten på den, der indberetter, den, der bliver indberettet om, og andre, der nævnes, holdes fortrolig, og uvedkommende har ikke adgang (§ 12, stk. 1).
- Procedurer for fristerne. De sikrer bekræftelsen inden for 7 dage, en omhyggelig opfølgning og feedback inden for 3 måneder (§ 12, stk. 2).
- Information. Medarbejderne kan se, hvordan de indberetter til jeres ordning, og hvordan de indberetter eksternt (§ 13).
- Dokumentation. I har skriftlig dokumentation for, hvordan ordningen er sat op, og for procedurerne (§ 16). En whistleblowerpolitik kan opfylde kravet (Justitsministeriets vejledning, pkt. 6.5).
- Registrering. Indberetningerne bliver registreret, og de gemmes kun, så længe det er nødvendigt og forholdsmæssigt (§ 23).
I må afvise indberetninger, der ikke er omfattet af loven, og I behøver ikke sende dem videre (§ 12, stk. 3).
Lav informationen til medarbejderne som PDF med QR-kode til jeres kanal (§ 13)
Kan en e-mailadresse eller en gratis løsning opfylde kravene?
Fristerne
- 7 dage: Den, der har indberettet, skal have en bekræftelse på, at indberetningen er modtaget (§ 12, stk. 2, nr. 1).
- 3 måneder: Den, der har indberettet, skal have feedback hurtigst muligt og senest 3 måneder efter bekræftelsen (§ 12, stk. 2, nr. 3).
Indberetningen regnes for modtaget den dag, den kommer ind, også uden for kontortid. De 7 dage løber fra dagen efter, og weekender og helligdage tæller med. En indberetning, der kommer fredag kl. 22.30, skal bekræftes senest fredagen efter (Justitsministeriets vejledning, pkt. 6.3).
Kan I ikke give feedback inden for de 3 måneder, skal I sige det til den, der har indberettet, og fortælle, om der kommer mere senere (Justitsministeriets vejledning, pkt. 6.3). Feedback er besked om, hvad I gør ved sagen, og hvorfor (§ 3, nr. 13).
Beregn fristerne for en indberetning
Hvad kan man indberette?
Overtrædelser af EU-retten inden for direktivets område, og i øvrigt alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold (§ 1, stk. 1). Et forhold er alvorligt, hvis det er i offentlighedens interesse at få det frem (Justitsministeriets vejledning, pkt. 5.2). Vejledningen nævner blandt andet:
- bestikkelse, dokumentfalsk, tyveri, underslæb og bedrageri;
- overtrædelser af skattelovgivningen og bogføringsloven;
- seksuel chikane og grov chikane;
- alvorlige fejl og uregelmæssigheder i IT-drift.
Bagateller og sager om ens eget ansættelsesforhold er som udgangspunkt ikke omfattet (Justitsministeriets vejledning, pkt. 5.2). Visse oplysninger er undtaget, fx det, advokater og sundhedspersoner har tavshedspligt om (§ 1, stk. 3).
Hvem beskytter loven?
Den, der indberetter om noget, vedkommende har fået kendskab til gennem sit arbejde: arbejdstagere, selvstændige, aktionærer og ledelse, frivillige, lønnede og ulønnede praktikanter, folk, der arbejder for leverandører og underleverandører, tidligere ansatte og ansøgere (§ 3, nr. 7). Loven nævner ikke elever.
Beskyttelsen gælder, når den, der indberetter, havde rimelig grund til at tro, at oplysningerne var rigtige og omfattet af loven (§ 6). Så gælder blandt andet:
- Ingen repressalier, ingen trusler om dem, og ingen forsøg på at forhindre en indberetning (§ 8, stk. 1). Det gælder også den, der hjælper med indberetningen, og andre med forbindelse til den, der indberetter, som risikerer repressalier på arbejdet (§ 8, stk. 2).
- Kan den, der har indberettet efter loven, vise, at vedkommende har lidt en ulempe, er det modparten, der skal bevise, at ulempen ikke var repressalier (§ 29).
- Den, der udsættes for repressalier, har krav på godtgørelse. En afskedigelse i strid med § 8 skal underkendes, hvis medarbejderen ønsker det, medmindre det i særlige tilfælde er åbenbart urimeligt (§ 28).
Anonymitet og fortrolighed
Det er jeres valg, om man skal kunne indberette anonymt (Justitsministeriets vejledning, pkt. 6.2). Fortroligheden gælder under alle omstændigheder: Oplysninger om, hvem der har indberettet, må uden udtrykkeligt samtykke kun gives til dem, der er udpeget til at tage imod og følge op (§ 26, stk. 1). Til en anden offentlig myndighed må de kun gives for at imødegå en overtrædelse eller sikre den berørtes ret til et forsvar, og den, der har indberettet, skal som udgangspunkt have besked først (§ 26, stk. 2 og 4).
Den, der er udpeget til at tage imod og følge op, har tavshedspligt (§ 25).
En leverandør eller en fælles ordning
- En ekstern leverandør må tage imod indberetningerne, følge op og give feedback (§ 11, stk. 2), fx en udbyder af en indberetningsplatform, en advokat eller en revisor. I har stadig ansvaret for, at ordningen lever op til loven, og leverandøren bør give en skriftlig garanti for uafhængighed, fortrolighed, databehandling og tavshedspligt. Udpeg også en person hos jer, som leverandøren kan tale med (Justitsministeriets vejledning, pkt. 3.6).
- En koncern må have én fælles ordning (§ 9, stk. 3).
- Private arbejdsgivere med 50–249 ansatte må dele ressourcer, når de modtager og undersøger indberetninger, men ikke når de giver feedback (§ 14; Justitsministeriets vejledning, pkt. 3.5).
- Kommuner må løse opgaverne for hinanden eller have en fælles ordning (§ 15).
WhistleSafe giver jer den interne kanal: et sikkert sted at indberette, skriftlig dialog med den, der har indberettet, og fristerne på hver sag. Det er stadig jer, der udpeger, hvem der behandler sagerne, og som følger op.
Hvis I ikke lever op til loven
En arbejdsgiver, der ikke lever op til kravene om kanal, modtager, fortrolighed, procedurer, information eller dokumentation, kan straffes med bøde (§ 30, stk. 2). Et selskab kan straffes som juridisk person (§ 30, stk. 3). Loven nævner ingen beløb.
Den, der bryder tavshedspligten forsætligt eller groft uagtsomt, eller som bevidst indberetter urigtige oplysninger, kan også straffes med bøde (§ 30, stk. 1).
Læs mere om bøder og tilsyn, og hvad der er sket indtil nu
Den eksterne ordning
Datatilsynet driver en ekstern whistleblowerordning, Den Nationale Whistleblowerordning, på whistleblower.dk (§ 17, stk. 1). Man kan indberette dertil i stedet for til jeres ordning (§ 5, stk. 1), og I skal fortælle medarbejderne, hvordan man gør (§ 13, nr. 2).
Sådan kommer I i gang
- Tjek, om I er omfattet (§ 9). Brug gennemsnittet af ansatte i de fire seneste kvartaler (Justitsministeriets vejledning, pkt. 3.4).
- Udpeg en upartisk person eller afdeling, der tager imod og følger op (§ 11).
- Vælg, hvordan man kan indberette: skriftligt, mundtligt eller begge dele (§ 10), og om det kan ske anonymt.
- Skriv procedurerne for bekræftelse inden 7 dage, opfølgning og feedback inden 3 måneder (§ 12).
- Fortæl medarbejderne, hvordan de indberetter internt og eksternt (§ 13).
- Gem dokumentationen for ordningen (§ 16), og registrér indberetningerne (§ 23).
Hent en gratis skabelon til whistleblowerpolitik, medarbejderinformation og kvittering
Spørgsmål og svar
Skal vi have en ordning, når vi er 45 ansatte?
Ikke efter whistleblowerloven. Kravet gælder fra 50 ansatte (§ 9, stk. 1). I må gerne have en ordning frivilligt, og andre love kan kræve en, fx lov om finansiel virksomhed (Justitsministeriets vejledning, pkt. 3.3).
Er I omfattet af hvidvaskloven, skal I have en ordning, hvis I hører til de grupper, hvidvasklovens § 35 nævner, fx revisorer, advokater og ejendomsmæglere. Fra 10. juli 2027 skal alle, der er omfattet af hvidvaskreglerne, have interne indberetningskanaler uanset antal ansatte; undtaget er kun en fysisk person og en juridisk person, hvis aktiviteter udføres af én fysisk person alene (forordning (EU) 2024/1624, artikel 14, stk. 2 og 3, og artikel 90).
Skal man kunne indberette anonymt?
Nej, det bestemmer I selv (Justitsministeriets vejledning, pkt. 6.2). Men identiteten på den, der indberetter, skal holdes fortrolig (§ 12, stk. 1, og § 26).
Hvornår begynder fristen på 7 dage?
Dagen efter, at indberetningen er modtaget. Weekender og helligdage tæller med. En indberetning, der kommer fredag aften, skal bekræftes senest fredagen efter (Justitsministeriets vejledning, pkt. 6.3).
Hvad hvis vi ikke kan give feedback inden for 3 måneder?
Så skal I sige det til den, der har indberettet, og fortælle, om der kommer mere senere. Det kan fx være, fordi en intern undersøgelse ikke er færdig (Justitsministeriets vejledning, pkt. 6.3).
Skal vi betale for ekstern sagsbehandling?
Nej. Loven kræver ikke ekstern sagsbehandling. I skal udpege en upartisk person eller afdeling hos jer selv, der tager imod indberetningerne, følger op og giver feedback (whistleblowerloven § 11, stk. 1). Justitsministeriets vejledning nævner fx en compliance- eller HR-medarbejder, en juridisk medarbejder, en finanschef, en ledende revisor, et bestyrelsesmedlem eller databeskyttelsesrådgiveren, og på en mindre arbejdsplads kan én person være nok (vejledningen, pkt. 6.1).
Upartisk betyder, at personen behandler indberetningerne objektivt og sagligt, uanset hvem de handler om, og uden interessekonflikter. Den daglige ledelse må ikke instruere personen i, hvordan en konkret indberetning skal håndteres (pkt. 6.1).
I må også lade en ekstern tredjepart, fx en advokat eller en revisor, løse opgaverne (§ 11, stk. 2), fx hvis de oplagte personer hos jer selv kan blive indberettet om. Ansvaret for, at ordningen lever op til loven, er stadig jeres (pkt. 3.6).
Er WhistleSafe nok til at opfylde loven?
WhistleSafe giver jer den interne kanal, loven kræver: et sikkert sted at indberette, skriftlig dialog med den, der har indberettet, og styr på fristerne. Det er stadig jer, der udpeger, hvem der behandler sagerne, og som følger op.
Gælder loven for elever?
Loven nævner ikke elever. Den beskytter blandt andet arbejdstagere, frivillige og praktikanter, der indberetter om noget, de har fået kendskab til gennem deres arbejde (§ 3, nr. 7). En ordning for elever er frivillig.
Kilder
Primære kilder: loven, Justitsministeriets vejledninger og Datatilsynet.
Alle kilder er åbnet og kontrolleret , undtagen hvor en anden dato står ved kilden.
- Retsinformation: Lov om beskyttelse af whistleblowere (lov nr. 1436 af 29. juni 2021) ·
- Justitsministeriet: Vejledning om whistleblowerordninger på private arbejdspladser ·
- Justitsministeriet: Vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser ·
- Retsinformation: Vejledning for whistleblowere (VEJ nr. 9248 af 16. december 2021) ·
- Datatilsynet: Den Nationale Whistleblowerordning
- EUR-Lex: Direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten ·
- Retsinformation: Hvidvaskloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 17. april 2026), §§ 1 og 35 · · kontrolleret
- EUR-Lex: Forordning (EU) 2024/1624 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask (hvidvaskforordningen), artikel 3, 14 og 90 · · kontrolleret
En ordning, der holder styr på fristerne.
WhistleSafe tæller fristerne på 7 dage og 3 måneder på hver sag, og I får besked, før en frist udløber. Det koster 0 kr. med WhistleSafe Gratis for virksomheder med én sagsbehandler, eller 2.490 kr./år ekskl. moms. Se WhistleSafe Gratis