Hvad sker der uden en whistle­blower­ordning?

Det siger loven

Arbejdsgivere med 50 ansatte eller flere skal have en intern whistleblowerordning (§ 9, stk. 1). For private arbejdsgivere med 50–249 ansatte har kravet gældt siden 17. december 2023 (§ 31, stk. 2).

En arbejdsgiver, der skal have en ordning, men ikke lever op til kravene, straffes med bøde (§ 30, stk. 2). Kravene er:

• en kanal, hvor man kan indberette (§ 10);
• en upartisk person eller afdeling, der tager imod indberetningerne og følger op (§ 11);
• fortrolighed og procedurer for bekræftelse inden 7 dage og feedback inden 3 måneder (§ 12, stk. 1 og 2);
• information til medarbejderne om, hvordan de indberetter til jer og til en ekstern ordning (§ 13);
• skriftlig dokumentation for ordningen og procedurerne (§ 16).

Et selskab kan straffes som juridisk person efter straffelovens 5. kapitel (§ 30, stk. 3). Statslige myndigheder og kommuner kan også straffes efter § 30, fordi det at have en whistleblowerordning ikke er myndighedsudøvelse (bemærkningerne til lovforslagets § 30, stk. 2).

Hvor stor er bøden?

Loven nævner ingen beløb, og det gør bemærkningerne til lovforslaget heller ikke. Vi kender ingen afgørelse, der viser niveauet (se Det er sket indtil nu).

Dokumentationen tæller

Manglende dokumentation for ordningen kan i sig selv straffes med bøde (Justitsministeriets vejledning, pkt. 6.5). Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er der en formodning for, at kravene er opfyldt, når dokumentationen for ordningen foreligger, medmindre den er pro forma. Omvendt betyder manglende dokumentation ikke nødvendigvis, at kravene ikke er opfyldt. En whistleblowerpolitik kan opfylde kravet om dokumentation (vejledningen, pkt. 6.5).

Hent en gratis whistleblowerpolitik med jeres navn

Hvem fører tilsyn?

Loven udpeger ingen myndighed, der fører tilsyn med arbejdsgivernes interne ordninger. Datatilsynet får én opgave efter loven: den eksterne whistleblowerordning (§ 17, stk. 1). Kravene til de interne ordninger håndhæves med bødestraffen i § 30, stk. 2.

Bemærkningerne til lovforslaget siger, at dokumentationskravet skal lette «en eventuel efterforskning af anmeldelse» om, at en arbejdsgiver ikke har oprettet en ordning efter reglerne (bemærkningerne til § 16). Hvem der anmelder, og hvor ofte det sker, siger hverken loven eller bemærkningerne.

Datatilsynets eksterne ordning

Datatilsynet driver Den Nationale Whistleblowerordning på whistleblower.dk. Den er uafhængig af Datatilsynets øvrige arbejde. Den undersøger indberetninger og kan sende dem videre til fx politiet eller en anden tilsynsmyndighed. Den kan ikke selv udtale kritik eller på anden måde sanktionere det, der er indberettet om (whistleblower.dk, «Hvordan bliver din indberetning behandlet?»).

Datatilsynet fører desuden tilsyn med reglerne om databeskyttelse hos private og offentlige (bemærkningerne til lovforslaget, pkt. 3.2.5.2.1). En whistleblowerordning behandler personoplysninger (§ 22; vejledningen, pkt. 6.6), så de regler gælder også for jeres ordning.

Medarbejderne kan altid gå til den eksterne ordning

Den, der vil indberette, kan frit vælge mellem jeres ordning og en ekstern ordning, og det skal I fortælle medarbejderne (§ 13; vejledningen, pkt. 6.4). Den eksterne ordning dækker med få undtagelser alle arbejdspladser i landet (whistleblower.dk, «Whistleblowerordningen i tal»).

Det er sket indtil nu

Vi har ikke fundet en offentliggjort dom eller bøde til en arbejdsgiver efter § 30, stk. 2 (søgt 14. oktober 2026). Det betyder ikke nødvendigvis, at der ingen er.

Den eksterne ordning offentliggør hvert år tal for sit arbejde (§ 27). I 2025 modtog den 282 indberetninger mod 186 i 2024, og omkring to tredjedele handlede om private virksomheder. Den sendte oplysninger videre til andre myndigheder i 89 af 273 afsluttede sager, heraf 3 til politiet (whistleblower.dk, «Whistleblowerordningen i tal»). Tallene siger ikke, hvor mange af sagerne der handlede om en manglende intern ordning.

Repressalier er noget andet

Bliver den, der har indberettet, udsat for repressalier, har vedkommende krav på godtgørelse, og en afskedigelse i strid med § 8 skal underkendes, hvis medarbejderen ønsker det, medmindre det i særlige tilfælde er åbenbart urimeligt (§ 28). Det gælder både efter en indberetning til jeres ordning og til en ekstern ordning (§ 5, stk. 1, og § 8, stk. 1). Det er ikke en bøde, men et krav fra den, der har indberettet.

Læs mere om, hvem loven beskytter